top of page
Søg
  • Forfatters billedeKasper Skov

Slut med udbredt talemåde

Opdateret: 26. feb. 2019

Jeg er nødt til lige at påtale noget. En talemåde. Noget rigtigt mange af os siger, jeg selv inkluderet. Jeg er ingen undtagelse.

Du kender sikkert godt vendingen, som kan komme i flere forskellige afskygninger, selvom kernen, essensen, opbygningen af vendingen, altid er nogenlunde den samme. Det lyder ofte således:

"Nu er det ikke fordi jeg skal X, men....."

Lad mig give et eksempel, og det her siger jeg selv af og til i min hverdag, selvom jeg godt ved at det skal stoppe.

Jeg sidder måske til middag med et vennepar, de har haft et stort skænderi, og jeg kan ikke dy mig. Jeg er nødt til at give mit besyv med, fordi jeg godt kan være lidt en irriterende type nogen gange, og så siger jeg følgende:

"Nu er det ikke fordi jeg skal blande mig, men....." Hvorefter jeg helt tydeligt, helt åbenlyst går i gang med at blande mig i noget, som jeg selv lige har pointeret, at jeg ikke burde blande mig i.

Vendingen kommer som sagt også i andre afskygninger. Eksempelvis:

"Nu er det ikke for at være en idiot eller noget, men....." Efterfulgt af noget der som oftest gør vedkommende til en kæmpe klaphat.

Den kommer sågar også i denne udgave:

"Nu er det ikke fordi jeg er racist, men....." Hvorefter man heilende går i gang med at citere Mein Kampf.

Nu er det ikke fordi jeg skal blande mig i hvordan du taler eller noget, men..... Jeg synes vi burde fjerne den her vending fra vores sprog. Den giver simpelthen ikke mening. Den er så selvmodsigende og paradoksal, at ikke en gang tidsrejser når den til sokkerne.

Nej, det er ikke fordi du er racist eller noget, men så lad da for pokker være med at sige noget, som netop kun KAN opfattes racistisk. Det er som om vi er tror, at så længe vi lige undskylder os selv på forhånd, så kan vi sige lige præcis hvad vi har lyst til.

Hvad er der nu galt i bare at kalde en spade for en spade, en hund for en hund og et stort bloklys for det sexlegetøj til mænd

"Nu er det ikke fordi jeg skal være en idiot eller noget, men....." NEJ! Så stop lige der. Lad være med at sige ét eneste ord mere, for jeg ved, at alt der kommer til at følge, kommer til at bekræfte at du netop er dét. En idiot.

Jeg bruger den som sagt selv, og jeg lover, at jeg nok skal stoppe, hvis du lover også at gøre det. Aftale? Godt!

Det er virkelig ikke for at være negativ eller noget, men.... Jeg hader bare den vending, jeg synes den er forfærdelig.

5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nye danske magasiner

I en tid hvor det trykte medie er under stadig større pres, giver det ikke mening at kaste sig ud i et startup som involverer fysiske magasiner, som man kan købe i kiosken eller på tankstationen. Det

4 gode grunde til at få fat i en babynest

Babyer er dejlige, nuttede, uimodståelige og fyldt med livsenergi som smitter af på dig. Desværre kan de også af og til føles om en lænke om benet på dig - eller måske snarere en lænke om armene - for

Det kolde nord

Jeg har været på en rejse. En rejse til det kolde nord. Og selvom det måske lyder som en længere færd, så tog det faktisk ikke mere end 1,5 times tid i bil. Jeg har besøgt det kolde nord, også kaldet

Post: Blog2_Post
bottom of page