top of page
Søg
  • Forfatters billedeKasper Skov

4 gode grunde til at få fat i en babynest

Babyer er dejlige, nuttede, uimodståelige og fyldt med livsenergi som smitter af på dig. Desværre kan de også af og til føles om en lænke om benet på dig - eller måske snarere en lænke om armene - for det første lange stykke tid af babys liv, vil foregå i dine arme.

Et barn har brug for tryghed og nærvær, og det finder det som udgangspunkt i favnen på mor eller far.


Det betyder uheldigvis også, at du aldrig rigtigt kan foretage dig noget, fordi du altid bærer rundt på en levende sæk kartofler som bliver utilfreds når du ligger den fra dig.


Gudskelov er der en løsning. Jeg garanterer ikke at den vil virke for alle, men det virkede for mig og min kæreste, hvorfor jeg ikke tøver med at anbefale løsningen.


Du skal købe en babynest!


En babynest - hvad pokker er det?

Det engelske ord babynest, kan oversættes direkte til babyrede, og det giver egentlig en okay idé om, hvad der er tale om.

En babynest består af en tynd madras med ditto kanter, som er forhøjet så de omfavner eller omkranser din baby når han ligger i den.

Formålet er at indsnævre pladsen omkring dit barn, så det føles som at ligge inde i livmoderen igen. Derinde var der nemlig ikke andre mennesker, lyde, smage og indtryk at forholde sig til, hvorfor alt var fryd og gammen.

Med en babynest kan du give dit barn dele af oplevelsen af at ligge i maven på mor tilbage.


Stadig ikke overbevist om, at du skal have et babynest til dit barn? - Så lad mig give dig 3 gode grunde:


1. En babynest kan let tages med og placeres på sofa, gulv, i sengen eller et fjerde sted. Dit barn ligger trygt og godt i reden, uanset hvor du placerer den, hvorfor du lettere kan få armende fri - også selvom det er ude på toilettet.

2. Din baby sover bedre. Den primære årsag til at anskaffe sig en babyrede er, at dit barn kommer til at sove bedre. Den førnævnte tryghed betyder nemlig, at dit barn lettere kan falde i søvn, og forhåbentlig ikke panikker og skriger når han vågner om natten. Resultatet er bedre søvn til dit barn og dermed også dig.

3. Du kan bruge den i minimum 6-7 måneder. Nøjagtigt hvor længe du kan bruge babynesten afhænger af hvor hurtigt din barn vokser, men som hovedregel plejer man at sige, at det er ved at være tid til at udskifte reden når dit barn er omkring et halvt år. 6 måneder lyder måske ikke af alverden, især ikke når babynests kan være overraskende dyre, men så bare vent til du på 3. måned ikke har sovet 3 sammenhængende timer - så er de 500 kr. for en babynest givet godt ud.

8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nye danske magasiner

I en tid hvor det trykte medie er under stadig større pres, giver det ikke mening at kaste sig ud i et startup som involverer fysiske magasiner, som man kan købe i kiosken eller på tankstationen. Det

Det kolde nord

Jeg har været på en rejse. En rejse til det kolde nord. Og selvom det måske lyder som en længere færd, så tog det faktisk ikke mere end 1,5 times tid i bil. Jeg har besøgt det kolde nord, også kaldet

Post: Blog2_Post
bottom of page