top of page
Søg
  • Forfatters billedeKasper Skov

Pas på øjnene

Der er rigtig meget lækkert at glæde sig over, i forbindelse med sommeren. Varme, solskin, lange lyse nætter, grill og sommerferier. Men én ting. Særligt én bestemt ting, kan jeg simpelthen ikke glæde mig over, i forbindelse med sommeren. Nemlig alle de pokkers insekter som følger med sæsonen. Af en eller anden grund, er det bedste område de kan komme i tanke om at sværme, altid lige omkring mit ansigt, så jeg får insekter i håret, i munden, i ørene, og værst af alt, i øjnene.

Nøj! Findes der noget mere ubehageligt, end at få et insekt i øjet? - Næppe! Jeg tror hellere jeg vil have masseret mine testikler med en brændende kaktus, end jeg vil have noget i øjet.

Det kan godt være, at der er tale om et lille insekt, en lille bille på størrelse med et stykke birkes fra et rundstykke, men når det lander lige dér, midt på øjenæblet, så føles det som en stepdansende elefant der har sat sig i klemme under øjenlåget. Virkelig ubehageligt!

Jeg fik et ordentligt krabat klasket lige ind i mit åbne øje i går, da jeg var ude og motionere, og udover at det er vildt ubehageligt, så har det også den uheldige bivirkning, at øjet løber i vand. Så der stod jeg, med rulleskøjter på fødderne og et ansigt så rødt af gråd, at jeg lignede en der netop havde opdaget min kæreste i seng med min bedste ven. Jeg er sikker på, at alle jeg kørte forbi havde lyst til at give mig et kram og fortælle mig, at det hele nok skal gå.

Jeg er en mand, jeg græder ikke! For pokker! Medmindre jeg ser The Notebook.... Eller hvis min fleshlight er blevet væk. Men ellers græder jeg ikke! Sådan et dumt lille insekt skal ikke ødelægge min maskuline machofacade ved at få mig til at stortude voldsommere end da Bambis mor døde.

Løsningen må vel være at gå med solbriller hele tiden. Det sender bare lidt et douchebag signal, du ved, sådan lidt "Jeg er for kendt til det her sted" agtigt. Måske en kasket med indbygget myggenet? Hvis jeg nu marinerer mig selv i insektspray inden jeg går ud af døren, så holder de sig vel væk? - Jeg giver lyd når jeg har fundet en løsning. Men indtil da, pas på dig selv derude!

7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nye danske magasiner

I en tid hvor det trykte medie er under stadig større pres, giver det ikke mening at kaste sig ud i et startup som involverer fysiske magasiner, som man kan købe i kiosken eller på tankstationen. Det

4 gode grunde til at få fat i en babynest

Babyer er dejlige, nuttede, uimodståelige og fyldt med livsenergi som smitter af på dig. Desværre kan de også af og til føles om en lænke om benet på dig - eller måske snarere en lænke om armene - for

Det kolde nord

Jeg har været på en rejse. En rejse til det kolde nord. Og selvom det måske lyder som en længere færd, så tog det faktisk ikke mere end 1,5 times tid i bil. Jeg har besøgt det kolde nord, også kaldet

Post: Blog2_Post
bottom of page