top of page
Søg
  • Forfatters billedeKasper Skov

Moderkage til frokost

Hvis du er blevet mor, så har du formentlig gået med den lille ny i maven i omegnen af 9 mdr. Det er lang tid at slæbe rundt på et andet, omend lille, menneske. Derudover kan du også døje med kvalme, blødning, veer, svamp, hudproblemer og sågar hæmorider, bare for at nævne et par stykker fra sundhed.dks liste over typiske komplikationer, som kommer i kølvandet på sex uden kondom.

Sikke en omgang. Men efter 9 mdr. er det forbi. Eller.. Det er slut med ovennævnte. Så skal du til gengæld døje med alt for lidt søvn, amning, skrigende baby osv.

Nå, men min pointe var, at gravide, efter 9 måneders hårdt slid, fortjener en belønning. Noget at glæde sig over. Jaja, barnet er da også en form for gevinst, men de fortjener lidt mere.

Og her til kernen. Nogle vælger nemlig at forkæle sig selv med en stor saftig bøf på grillen. Men ikke sådan en, som du hiver op af køledisken i Aldi. Jo, måske lige netop Aldi kunne have det som en del af deres sortiment. De er lidt skøre de tyskere. En bøf af moderkage. En moderkage bøf.

Moderkagen forbinder fosteret med livmodervæggen, og de seneste år er det blevet populært at spise sin moderkage for at forebygge fødselsdepressioner. Derudover skulle det også øge mælkeproduktionen samt påvirke humør og sundhed i en positiv retning.

Nogen vælger at marinere den, og stege den let rosa inden de tygger den i sig, måske med en god coleslaw til? Andre blender den og laver den til smoothies, og så er der dem, som får lavet moderkagen til tabletter, så den kan sluges med morgenjuicen.

I øjeblikket er der dog ingen videnskabelig evidens for, at det rent faktisk har nogen effekt. Men det afholder ikke en kendis som Kim Kardashian fra at labbe sin moderkage i sig, hvilket unægteligt har inspireret endnu flere til at følge hendes eksempel.

Og det må jeg bare sige... Jeg ved godt, at navnet måske er lidt misvisende. ModerKAGE. Men det er ikke som at spise en hindbærsnitte fra bageren. Det er ulækkert. Det er unaturligt, og det tangerer vel næsten kannibalisme at sidde og spise en af sine egne organer. Altså, jeg ved godt, at det ikke er det samme som at spise sin venstre storetå, for moderkagen skal jo alligevel bare smides ud når du er færdig med den. Men helt ærligt. Hvis ud virkelig vil forkæle dig selv efter de 9 måneder, og det fortjener du bestemt, så køb noget ko i stedet. En stor lækker T-bone med bearnaise, ikke noget moderkage.

2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Nye danske magasiner

I en tid hvor det trykte medie er under stadig større pres, giver det ikke mening at kaste sig ud i et startup som involverer fysiske magasiner, som man kan købe i kiosken eller på tankstationen. Det

4 gode grunde til at få fat i en babynest

Babyer er dejlige, nuttede, uimodståelige og fyldt med livsenergi som smitter af på dig. Desværre kan de også af og til føles om en lænke om benet på dig - eller måske snarere en lænke om armene - for

Det kolde nord

Jeg har været på en rejse. En rejse til det kolde nord. Og selvom det måske lyder som en længere færd, så tog det faktisk ikke mere end 1,5 times tid i bil. Jeg har besøgt det kolde nord, også kaldet

Post: Blog2_Post
bottom of page